Så stoppede jeg min uddannelse!

Hej alle

Så blev mandag 28.01.2019 dagen hvor jeg stoppede min uddannelse. Den uddannelse, jeg havde ønsket siden 2015. Det var tungt og en kende ubehageligt i situationen, men jeg er glad for at have prøvet det alligevel. Nu kan jeg skrive på mit CV at jeg har prøvet det, og at jeg ikke stoppede da det blev hårdt for første gang.

Der var flere grunde til det, men de største grunde kommer her:

• Asperger
• Jeg kunne mærke på mig selv, at jeg mistede overblikket, selv ved enkelte opgaver.
• Jeg blev forvirret midt på gangen, og kunne ikke huske i hvilket lokale jeg skulle ind i. 
• Jeg trak mig tilbage i forsvarsposition og var ikke på.
• Tålmodighed
• Jeg kan mærke at min tålmodighed ved at skulle forklare den samme information på forskellige måder, til elever som ikke forstår det efter 10. gang.

Den nok største grund til at jeg stoppede var fordi jeg ikke kunne se mig selv med muligheden for at gå ned med stress efter uddannelsen stoppede.

Udredning

Hej alle

I november 2017 er min mor frustreret. Frustreret over at noget er galt. Men ingen kan sætte ord på det. Jeg kan ikke, for det er en af mine udfordringer. Det er manges udfordringer. 

Hun tager kontakt til en afdeling hos vores kommune, for at høre om der måske skulle være noget hjælp at hente - enten via forskellige tilbud eller ved en person med erfaring inden for feltet. Hun snakker så med en receptionist, som faktisk har en begrænset mængde erfaring med folk "som mig". Min mor fremlægger min situation og de ting jeg har kæmpet med, og noget af det første receptionisten siger, er: "det lyder som om at han har Aspergers Syndrom" Min mor bryder derefter sammen, for ENDELIG kommer der konkrete ord på. Fakta som man kan forholde sig til. ENDELIG! Hun indvilliger i at mødes med kommunen og en kontaktperson.

Vi tager så til mødet. Der sidder en person fra kommunen, og en "mentor" som også er fra kommunen. Vi indleder så mødet med at snakke om mine udfordringer og mange andre ting - snakken går, og der går ping pong i det. Vi kommer ind på at det måske er Aspergers, eller en anden form for forstyrrelse, og aftalen bliver så at vi får denne mentor tilknyttet mig som hjælp. Dette er fuldt ud gratis. Herefter bliver jeg sat på uddannelseshjælp, så jeg kan få en afklaring på hvad jeg skal med mit liv. 

Jeg ryger ind i forskellige fuldtidsjobs som gratis arbejdskraft, fordi at jeg skal finde ud af på hvilken hylde jeg hører til. Vi bliver så enige om, at jeg skal søge ind på en uddannelse - det bliver Lærerseminaret, for jeg vil gerne formidle min viden jeg sidder inde med (en af mine største frygter er at jeg ender som en grøntsag i en kørestol). 

Jeg starter så til august 2018 på, hvad jeg tror er, drømmeuddannelsen. Jeg snakker midlertidigt med min læge, for at få hans accept for en udredning.

Alt går godt, men i oktober bliver jeg indkaldt til en lille, fin samtale på Ambulatoriet for Psykoser i Brande, Aalborg Jeg vælger at tage min mentor med ind, da jeg mener at ved at han er med i hvert trin giver det både ham og jeg en bedre forståelse for processen, og han spørger om spørgsmål jeg ikke selv havde tænkt på. 

Herinde snakker jeg med en psykolog, som interviewer mig om forskellige ting: hvor sensitiv er jeg ift. lyd, lys, forskellige former for stof, og alle sådanne ting. Jeg bliver også udspurgt om jeg har hallucinationer eller hører stemmer, hvilket bruges til at udelukke f.eks. skizofreni. 

Jeg får stukket en test i hånden, som er 50 spørgsmål lang, og jeg svarer på disse, og afleverer den i receptionen. Så forlader jeg, og mentoren, området, og bliver kaldt ind ugen efter, hvor jeg så får dommen om at jeg har Aspergers Syndrom.

Det var min rejse mod den nye havn i livet - måske har det her hjulpet jer, måske har det ikke. 

-Marc

Første post

Hej alle

Jeg hedder Marc, og jeg er Asperger.

Nogle gange er det vigtigt at snakke om ting. Ting som kan virke hårde for dig, ting som kan virke uoverskuelige, og ting som bare giver den store mavepuster når man tænker tilbage på det.

Jeg mener, at hvis man har modet til at sætte ord på udfordringen, så er du halvvejs - så mangler man bare bearbejdelsen.

Jeg blev udredt for Aspergers i november 2018, efter et liv med konstante udfordringer. Jeg vidste godt at jeg var anderledes. I krogene rundt omkring mig kom der kommentarer som: "han er da underlig, hva'?", "jeg tror der er noget galt med dig" og alle de klassiske vendinger som: "du skal da bare prøve noget mere?", "lad nu være med at være en vatp*k - tag dig sammen!" og flere, som du (og måske dit barn) har oplevet.

Det er vigtigt at understrege, at man som menneske med Aspergers IKKE er forkert. Der er ikke noget galt med dig, selvom omverdenen synes det er nemmest at fortælle dig det. Du er ikke normal, nej, men hvem er normal i denne forskruede verden? Det er da sjovere ikke at være normal - jeg tænker ikke på de der "se mig, jeg er bare skør fordi jeg gør mange sjove ting, haha", men mere at man ikke skal følge en bestemt mode for at passe ind, eller at man skal deltage i skolegårdsdramaerne.

Nok om det for nu - jeg laver et par andre opslag hen ad vejen om hvordan jeg oplever dét at have Aspergers, og hvilke typiske kendetegn jeg render rundt med. Alle med Aspergers er ikke ens - jeg har f.eks. ikke Sheldon Coopers geniale hjerne, eller Sir Anthony Hopkins' karisma - det eneste jeg render rundt med er en rygsæk fuld af masker, viden og erfaringer som jeg vil dele ud af. Måske kan du bruge dem.

-Marc