Første post

Hej alle

Jeg hedder Marc, og jeg er Asperger.

Nogle gange er det vigtigt at snakke om ting. Ting som kan virke hårde for dig, ting som kan virke uoverskuelige, og ting som bare giver den store mavepuster når man tænker tilbage på det.

Jeg mener, at hvis man har modet til at sætte ord på udfordringen, så er du halvvejs - så mangler man bare bearbejdelsen.

Jeg blev udredt for Aspergers i november 2018, efter et liv med konstante udfordringer. Jeg vidste godt at jeg var anderledes. I krogene rundt omkring mig kom der kommentarer som: "han er da underlig, hva'?", "jeg tror der er noget galt med dig" og alle de klassiske vendinger som: "du skal da bare prøve noget mere?", "lad nu være med at være en vatp*k - tag dig sammen!" og flere, som du (og måske dit barn) har oplevet.

Det er vigtigt at understrege, at man som menneske med Aspergers IKKE er forkert. Der er ikke noget galt med dig, selvom omverdenen synes det er nemmest at fortælle dig det. Du er ikke normal, nej, men hvem er normal i denne forskruede verden? Det er da sjovere ikke at være normal - jeg tænker ikke på de der "se mig, jeg er bare skør fordi jeg gør mange sjove ting, haha", men mere at man ikke skal følge en bestemt mode for at passe ind, eller at man skal deltage i skolegårdsdramaerne.

Nok om det for nu - jeg laver et par andre opslag hen ad vejen om hvordan jeg oplever dét at have Aspergers, og hvilke typiske kendetegn jeg render rundt med. Alle med Aspergers er ikke ens - jeg har f.eks. ikke Sheldon Coopers geniale hjerne, eller Sir Anthony Hopkins' karisma - det eneste jeg render rundt med er en rygsæk fuld af masker, viden og erfaringer som jeg vil dele ud af. Måske kan du bruge dem.

-Marc